Hvem kan søge?

 

Du kan søge om få en mentor gennem Mashup, hvis du er nyuddannet (0-5 år efter afsluttet uddannelse) og vil have sparring omkring en konkret udfordring eller mulighed i forhold til din kommende eller nystartede karriere.

Mashup tilbyder et mentorforløb med nogle af kommunikations- og marketingbranchens dygtigste profiler, og det er derfor afgørende, at vi finder det ideelle match, så både mentor og mentee får noget ud af forløbet.

Der optages 12 mentees i hvert forløb. Hver ansøger vurderes ud fra en række parametre, så vi sikrer, at talent, ambitioner og projekter kan vokse i selskab med mentoren. 

Først og fremmest er det et krav, at du er nyuddannet. Dvs. at det maks er 5 år siden, du har afsluttet din uddannelse. Ønsket er at højne niveauet i branchen fremadrettet, og fremgangsmåden er derfor at klæde dig på, så du ved, hvordan du gør det bedst muligt. 

Derudover lægger vi stor vægt på den motiverede ansøgning. Vi håber at få et indblik i følgende – men ikke nødvendigvis kun – spørgsmål: Hvorfor ønsker du at få mentor? Hvad er dine ambitioner og udfordringer i forhold til din karriere? Hvad kan du bidrage med i forløbet? 

 

Ansøgningsprocessen

 

Step 1

Skriv en motiveret ansøgning og udfyld ansøgningsskemaet
For at blive mentee i Mashup, skal du skrive en kort motiveret ansøgning og udfylde ansøgningsskemaet i bunden af siden. Det er vigtigt, at du fortæller om dig selv, om din motivation for at få en mentor og dine ambitioner. 

Der er ansøgningsfrist til næste forløb d. 12/1 2018 kl. 12.00.
Forløbet starter i februar 2018.

Ansøgningsskema, motiveret ansøgning og CV sendes til hej@mashup.nu.

 

Step 2

Match up, Mashup - mentees og mentorer parres
Efter alle ansøgninger er modtaget d. 12/1 kl. 12.00, går matching processen i gang. Vi forsøger at imødekomme behov og sammensætte de bedste kompetencer. 
 

 

Step 3

Mentees får besked og forløbet starter
Kort efter ansøgningsfristen og matchingen godkender mentoren den tildelte mentee, og vi udveksler kontaktoplysninger, så I sammen kan aftale en dato for jeres første møde.

Forløbet starter den 1/2 2018 og første møde bruges på at planlægge forløbet. 

 
 

Ansøg nu

Du ansøger om en plads i Mashup ved at udfylde ansøgningsskemaet,
og sende det samt en kort motiveret ansøgning og dit CV til hej@mashup.nu.